Dødsfald

 

Ved en trist hændelse som et dødsfald er der en række ting som skal ordnes. Det kan være svært at overskue midt i situationen.

 

Lægen indberetter dødsfaldet, men familien skal selv sørge for at arrangere begravelsen / bisættelsen.

 

Dødsfald skal anmeldes til afdødes bopælssogn senest 2 hverdage efter hændelsen.

 

De fleste kontakter en bedemand som står for alt det praktiske omkring dødsfaldet. Dette uanset om det skal være en kirkelig handling eller ej. 

Han:

  • kontakter bopælssognet
  • ordner div. papir
  • laver aftaler med præst og kirken

 

I har også mulighed for selv at udfylde "anmodning om begravelse eller bisættelse. Dette gøres på ‹‹‹borger.dk››› 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkelig begravelse.

 

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. 

 

 Forskellen på begravelse og bisættelse.

Den grundlæggende forskel på de to ritualer er, at en begravelse afsluttes ved, at kisten bliver sænket i jorden mens en bisættelse afsluttes ved, at kisten bliver kørt til krematoriet.

Ritualet ved begravelse

 

Organisten indleder begravelsen ved at spille et musikstykke mens gæsterne kan samle tankerne. Herefter synger man en salme, inden præsten hilser alle i kirken fra alteret. 

Ved alteret beder præsten en bøn og læser en tekst fra Bibelen, og derefter synger man en salme mere. De pårørende er selv med til at vælge hvilke salmer, der skal synges ved begravelsen.

Efter den anden salme holder præsten en tale for den afdøde. Det foregår enten ved kisten eller fra prædikestolen. Talen kan både handle om den afdødes liv og om det kristne håb om opstandelse.

Efter præstens tale synger man en salme mere inden kisten bliver båret ud til gravstedet. Det er ofte nære pårørende til den afdøde, som bærer kisten. Resten af gæsterne ved begravelsen følger efter kisten i stilhed.

 

Ved graven.

Ved gravstedet er de pårørende med til at sænke kisten i jorden. Præsten beder igen en bøn og derefter sker jordpåkastelsen, hvor præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Som afslutning beder man fadervor, præsten lyser velsignelsen og man synger sammen en salme ved graven. 

Ritualet ved bisættelsen

 

Organisten indleder bisættelsen ved at spille et musikstykke mens gæsterne kan samle tankerne. Herefter synger man en salme inden præsten hilser alle i kirken fra alteret. 

Ved alteret beder præsten en bøn og læser en tekst fra Bibelen, og derefter synger man en salme mere. De pårørende er selv med til at vælge hvilke salmer, der skal synges ved bisættelsen.

Efter den anden salme holder præsten en tale for den afdøde. Det foregår enten ved kisten eller fra prædikestolen. Talen kan både handle om den afdødes liv og om det kristne håb om opstandelse.

 

Jordpåkastelse i kirken.

Efter talen og endnu en salme foregår jordpåkastelsen. Præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Præsten lyser velsignelsen og man beder fadervor sammen.

 

Afsked ved rustvognen.

Efter jordpåkastelsen synger man en salme inden kisten bliver båret ud til rustvognen, som venter udenfor kirken. Det er ofte nære pårørende til den afdøde, som bærer kisten. Resten af gæsterne ved bisættelsen følger efter kisten i stilhed og tager afsked med kisten ved rustvognen. Imens slår kirkeklokken ni bedeslag. 

En bisættelse afsluttes ved at rustvognen kører væk med kisten, men modsat begravelsen har den endnu en afslutning den dag, hvor urnen kan sænkes i graven.