Økonomi

Budget og regnskab

Kirkens midler stammer stort set fra den kirkeskat, der udskrives hos folkekirkens medlemmer. En del af skatten indgår i fællesfonden, hvorfra bl.a. det meste af præsternes løn betales. Resten fordeles til sognene i kommunen og administreres af de enkelte menighedsråd.

 

Alle menighedsråd lægger i forårets løb budget for det kommende år. Disse budgetter samles hos provstiudvalget (provsten + et antal medlemmer valgt af provstiets menighedsrådsmedlemmer), der kommune for kommune koordinerer ønskerne og sammenholder dem med, hvad der kan forventes i samlet kirkeskat i kommunen.

 

Som regel er udgifterne for store eller skatterne for små, så provstiudvalget må melde besparelser ud. Disse forhandles på et budgetsamråd, hvor alle menighedsrådene er repræsenteret. Men budgettet skal til sidst godkendes af provstiudvalget.

 

De store poster på budgettet er som regel udgifter, der er uomgængelige: lønninger til medarbejdere og helt nødvendig vedligeholdelse. Men resten er det menighedsrådets opgave at prioritere.
Når året er gået, skal der aflægges regnskab. Og som alle andre regnskaber af offentlig interesse skal dette regnskab revideres.