Bygninger

Kirke, sognehus og præsteboliger

Det sker, at menighedsrådsmedlemmer giver udtryk for, at "det hele går op i mursten". Det er dog ikke så ofte hørt, hvor rådet har fået betroet ansvaret for et hus, der gennem århundreder har dannet rammen om sognets åndelige liv og gerne fortsat skulle kunne være det.

 

Omsorgen for kirken og - hvor menighedsrådet er ansvarlig for den - kirkegården er måske det ansvarsområde, som nyder størst folkelig opbakning.

 

Men der er også mere nøgterne, moderne og mindre følelsesladede mursten. Sognehuset er et stort og levende hus; men det skal også vedligeholdes. Og præsternes pligt til at bo i embedsbolig i sognet medfører ansvar for en families bolig, der samtidig kan være arbejdsplads med såvel kontor som undervisningslokaler.

 

Nøgternheden til trods er det altså ikke baremursten, men indebærer et ansvar for rammerne om trivsel i folkeliv såvel som andre menneskers arbejdsliv og endda familieliv.

 

Loven bestemmer, at menighedsrådet skal antage en kirkeværge og nedsætte et stående udvalg til i det daglige at varetage disse opgaver. Derudover holdes årligt syn under medvirken af menighedsrådets bygningssagkyndige. Hvert tredje år ledes synet af provsten. Så der lægges alt i alt betydelig vægt på disse opgaver.