Kirken i tekst og billeder

Jerne kirkes ældste dele stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken er ombygget flere gange. Mest markant har kirken som de fleste andre fået tilføjet våbenhus og tårn, begge dele i sidste halvdel af 1400-tallet. På korets sydside er der omkring 1740 tilføjet et gravkapel, der nu bruges som sakristi.

 

Kirkens indre fremstår hvidkalket. Af inventaret må fremhæves døbefonten, der er så gammel som kirken selv, prædikestolen fra 1500-tallet, altertavlen fra 1654 og det store barokepitafium over Maturin Castensen, der døde 1747. Kirkens orgel er fra 1977, med senere udvidelser.

 

I våbenhuset er opsat fem gravsten fra 1700-tallet over medlemmer af slægten Spangsberg. Andre gamle gravsten fra Jerne kirkegård er opsat i kapellet i Novrup, og en såkaldt bondegravsten fra middelalderen står vest for våbenhuset.

 

Kirkegården

Kirkegården er i Esbjerg kommunes varetægt. Den gamle del af kirkegården (omkring kirken) har gennem mange år været under omlægning, således at de indhegnede gravsteder efterhånden forsvinder og kirkegården fremstår åben og græsklædt.

 

Selv om det kan føles som et brud med, hvordan vi forestiller os en landsbykirkegård, er det i virkeligheden en tilpasset tilbagevenden til det oprindelige. Tilpasset, fordi middelalderens kirkegårde ikke var "trimmede" og smukt vedligeholdte, som vi ønsker det. Der var normalt heller ikke holdbare gravminder. Undtagelser fandtes dog - en af dem står vest for våbenhuset i form af en middelalderlig gravsten

 

Sognet

Jerne kirke er bygget som en landsbykirke til et landsogn. Sognet omfattede alt hvad vi idag kender som Jerne, Vor Frelsers, Zions, Treenigheds, Grundtvigs og Kvaglund sogne. Ved havnens og banens anlæggelse var Esbjerg en lokalitet i Jerne sogn med to gårde.

 

Nabosognene var Guldager (der har udskilt Sædden og senere Hjerting), Bryndum (der har udskilt Gjesing) og - som det stadig er tilfældet - Skads og Tjæreborg.

 

I takt med byens vækst er strukturen blevet som vi kender den idag, og der er kun meget lidt tilbage af det gamle "landsogn" i sognets østlige del.